top of page
Præsentation af band medlemmer i Music for Hearts 2022/23:
Maria Sita:
Maria er med sin sikre og sprællevende vokal en karismatisk frontkvinde for Music for Hearts. Hun balancerer sublimt mellem at være solist og lade sin stemme indgå som et instrument på lige fod med de øvrige bandmedlemmer. Hendes lækkert doserede fraseringer veksler frit mellem det rytmisk stramme og det mere frie og man hører tydeligt inspirationen fra hendes tid i London, New York samt hendes mangeårige tilknytning til den afrikanske musikkultur i Danmark og hendes forkærlighed for både soul, jazz og nordisk musik.
Thomas Thor:
Thomas er bandets keyboard-troldmand, og sammen med Maria Sita bandets sangskriver. Med sin mangeårige baggrund i jazz/rock/funk/fusion og en fortid bl.a. som ankermand i 90’er-kult-bandet Gone Fishin’ og som sideman hos fx Moussa Diallo & Tobias Trier, fører han traditionen med at blande forskellige musikalske stilarter smagfuldt videre i Music for Hearts' alsidige musikunivers,
Thorkil Christensen:
Thorkil er en af Københavns hotteste bassister, der med sit store genrekendskab lægger en solid bund i Music for Hearts' numre. Hans brede stilistiske spændvidde giver hans basspil lige præcis det touch, der sikrer numrene deres helt særlige præg. En sand mester i basdisciplinen, som forstår at udnytte sit instruments fulde potentiale og tilfører musikken lige præcis hvad den har brug for.
Mads Fleckner:
Mads er bandets solide ankermand bag trommerne og han leverer altid et stensikkert trommebeat der får numrene til at komme ud over scenekanten.
Han er med sine mange årtiers rutine lydhør og god til at justere sit spil til resten af musikken og vokalen. Mads er også en trommeslager som byder ind med show-elementer & visuelle gimmicks udover et sejt og stabilt groove.
bottom of page